Bagt rodfrugtmos med ristede hasselnødder

5 nemme hverdagsretter

Når der går hverdag og travlhed i den, kan det godt være svært at finde overskud til aftensmaden. Hverdagsretter må gerne være nemme. De må gerne være nogenlunde sunde, indeholde få ingredienser (gerne noget vi allerede har i køleskabet), og så må de ikke tage for lang tid at lave. Her har jeg samlet 5 bud på nemme hverdagsretter, som passer perfekt ind i en travl hverdag.

Så er der ingen undskyldning for at hente take away 😉

laksetaerte1

Laksetærte med spinat og feta

  • 225 g laksefilet
  • 1 løg
  • 1 pose spinat
  • 150 g feta
  • 8 æg
  • 4 spsk creme fraiche
  • salt og peber
  • 1 grov tærtedej

Skær skindet af laksen og skær laks og feta i tern. Skær løget i både. Vask spinaten og varm den på en pande til spinaten begynder at falde sammen. Pisk æg og creme fraiche og krydder med salt og peber. Læg tærtedejen i et tærtefad og fordel først fyldet og derefter æggemassen. Bag tærten i ovnen ved 170 grader i ca. 45 min. til æggemassen har sat sig.

aeggekage5

Luksusæggekage med trøffel og kantareller

  • 1-2 løg (alt efter størrelse)
  • 500 g blandede svampe
  • 15 g tørrede kantareller
  • 5 kviste timian
  • ½ pose frisk spinat
  • 8 æg
  • salt og peber
  • 75 g Castello White med trøffel

Læg de tørrede kantareller til udblødning efter pakkens anvisning og tænd ovnen på grillfunktionen. Snit løgene fint og skær svampene i mundrette stykker. Steg løgene i lidt olie på en pande til de bliver gennemsigtige. Tilsæt herefter svampe og timian og lad det stege til væsken er nogenlunde fordampet. Vask spinaten og vend det sammen med svampene til spinaten falder sammen. Smag til med salt og peber. Tag fyldet af panden og tag evt. lidt fra til at toppe æggekagen med. Pisk æggene og giv dem masser af salt og peber. Kom lidt ny olie på panden og tilsæt æggemassen. Fordel nu fyldet oven på. Når æggene begynder at sætte sig i kanten af panden skraber du det forsigtigt ned med en paletkniv, så der kan løbe ny æggemasse ned bag ved. Fortsæt sådan til æggekagen begynder at sætte sig, men stadig er flydende i midten. Skær osten i mindre stykker og fordel den ud over æggekagen. Kom æggekagen i ovnen til æggemassen har sat sig og taget lidt farve – dette tager omkring 3-5 minutter, men hold godt øje, så den ikke brænder på. Server gerne æggekagen med ristet rugbrød.

eataly4

Pasta med oliventapenade og parmaskinke

  • 250 g pasta
  • 2 spsk oliventapenade
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk pastavand
  • salt og peber
  • 1 pakke parmaskinke (70 g)
  • frisk parmesan (ca. 40 g)
  • frisk persille

Kog pastaen efter pakkens anvisning. Hæld vandet fra pastaen, men gem noget af kogevandet. Bland pastaen sammen med oliventapenade, olivenolie og lidt af pastavandet. Smag til med salt og peber. Pluk persillen og riv parmaskinken i mindre stykker. Bland det sammen med pastaen og riv frisk parmesan ud over retten.

Gulerodssuppe

Marrokansk gulerodssuppe med granatæble

  • 1-2 løg (alt efter størrelse)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tommelfinger ingefær
  • 500 g gulerødder
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk paprika
  • ½ tsk stødt koriander (kan udelades)
  • ½ tsk gurkemeje (kan udelades)
  • ½ tsk cayennepeber
  • 1 L hønse- eller grøntsagsbouillon
  • salt og peber
  • granatæblekerner
  • frisk mynte
  • 4 spsk yoghurt, creme fraiche eller lignende

Snit løg, hvidløg og ingefær groft. Skræl gulerødderne og skær dem i 2 cm tykke skiver. Varm en gryde op med lidt olie og steg løgene til de bliver gennemsigtige. Tilføj nu hvidløg og ingefær og lad det stege et minuts tid, før du tilsætter gulerødderne og alle krydderierne. Lad det stege i et par minutter yderligere og tilsæt herefter bouillonen. Lad suppen koge i ca. 20 min. til gulerødderne er møre. Blend suppen og smag til med salt og peber.

Server suppen med granatæblekerner, frisk mynte og lidt neutral yoghurt – og så selvfølgelig med brød til!

kyl-lasagne5

Kyllingelasagne med spinat og hytteost

  • 1 pose babyspinat
  • 450 g hytteost
  • 2 fed hvidløg
  • 1/4 tsk chiliflager
  • 1 løg
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk spidskommen
  • 3 spsk tomatpure
  • 450 g hakket kylling
  • salt og peber
  • revet ost (mozzarella eller cheddar)

Fremgangsmåde:

Hak hvidløg fint og sauter hvidløg, chiliflager og spinat på en pande til spinaten falder sammen. Bland spinat og hytteost i en skål og smag til med salt og peber. Hak løg og svits det på panden til løgene bliver let gennemsigtige. Tilsæt paprika, spidskommen og tomatpure og lad det stege et par minutter. Tilsæt herefter den hakkede kylling og steg til kyllingen er gennemstegt. Smag til med salt og peber. Tag et fad frem og læg nu først et lag kylling, så et lag lasagneplader og så et lag spinat. Fortsæt til du ikke har mere (2-3 lag). Top lasagnen med revet ost og bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min. Lad lasagnen hvile lidt inden servering.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagt rodfrugtmos med ristede hasselnødder