
Er du også typen, der ikke liiiige har været ude og investere i en ismaskine? Jeps, også mig. Man kan jo snildt købe sig fattigt i alt muligt køkkengrej, som man ofte slet ikke får brugt nok. Men heldigvis er det faktisk rigtig simpelt at lave en lækker hjemmelavet sorbet helt uden brug af fancy maskiner. Dog skal du væbne dig med lidt tålmodighed, hvis du vil have en blød og cremet konsistens. Det tager sin tid, når isen skal fryses ned. Udover at være super nemt at lave sorbet, skal du også kun bruge få ingredienser. Du skal bruge friske eller frosne bær eller frugter, vand, sukker, citronsaft og æggehvider. Plain and simple. Du kan servere sorbeten præcis, som...