Anmeldelse af Sliders

Nem sommerpasta med oliven og parmaskinke

//Gave fra Eataly

Vejret er endelig ved at blive lidt sommerligt – sådan nogenlunde. Herhjemme udnytter vi i hvert fald hver eneste solstråle til at spise sommermad i gården 😉

Så da jeg modtog en kasse med forskellige produkter fra Eataly, var jeg slet ikke i tvivl om, at maden jeg ville lave, skulle være frisk, sommerlig og selvfølgelig italiensk. I kassen var der den lækreste Crema di Olive Nero (oliventapenade), som blev en del af denne virkelig nemme hverdagspastaret. Retten er utrolig simpel med fokus på enkelte ingredienser, så brug nogle gode råvarer – det vil virkelig gøre hele forskellen! Brug en god parmesan, god parmaskinke og god oliventapenade.

eataly4

Opskriften svarer til 3 personer

Pasta med oliventapenade, parmaskinke og parmesan

  • 250 g pasta
  • 2 spsk oliventapenade
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk pastavand
  • salt og peber
  • 1 pakke parmaskinke (70 g)
  • frisk parmesan (ca. 40 g)
  • frisk persille

Kog pastaen efter pakkens anvisning. Hæld vandet fra pastaen, men gem noget af kogevandet. Bland pastaen sammen med oliventapenade, olivenolie og lidt af pastavandet. Smag til med salt og peber. Pluk persillen og riv parmaskinken i mindre stykker. Bland det sammen med pastaen og riv frisk parmesan ud over retten.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Sliders