
Noget af det bedste ved efteråret er, at det er sæson for græskar. Græskarsæsonen er ret kort og varer kun nogle få måneder, så det er bare med at få dem spist, mens de er her. De mest almindelige typer græskar er hokkaido og butternut squash, som du kan købe i de fleste supermarkeder. Hokkaido har en sødlig smag, som forstærkes, når den bliver bagt i ovnen. Denne opskrift er lidt en luksusversion af ovnbagt hokkaido, hvor græskarbådene bliver paneret i pankorasp med ristede hasselnødder og timian. Det bliver til en slags hokkaidofritter med sprødt ydre og blødt indre. Og jeg kan godt lige love dig for, at det er lækkert! Især serveret sammen med aioli eller chilimayo. Du kan...