Torsk med butternut squash puré og brunet smør

5 forårsfriske hverdagsretter

Kom nu forår! Jeg har hørt rygter om, at du snart kommer. Men jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal tro på.

Mit forårshumør fejler dog ikke noget. Og når jeg ikke kan få forårsvejr, så må jeg jo snyde lidt – med forårsmad 😉

Så her har jeg samlet 5 forårsfriske hverdagsretter, der både er friske og fulde af smag!

pho-ga-opskrift-9

Pho Ga (Vietnamesisk nudelsuppe med kylling)

Den perfekte kombi af forår og vinter. Suppen er kraftig med smag fra den salte fiskesauce, masser af varme krydderier, frisk hvidløg, ingefær og spicy sriracha sauce. De friske grøntsager gør suppen let og giver masser af tekstur og sprødhed til retten.

Se opskriften her

salat med parmaskinke

Salat med parmaskinke, mozzarella og valnødder

Aftensmad på ingen tid. Denne salat er fuld af gode, friske råvarer, der bare passer super godt sammen. Den salte parmaskinke med den cremede mozzarella, den friske salat og de sprøde valnødder. Simpelt og lækkert!

Se opskriften her

bygotto4

Forårsbygotto med asparges, feta og citronolie

Normalt er bygotto til den tunge side, men ikke her. Asparges og citronolie gør retten let og frisk. Fetaen tilføjer fedme og gør bygottoen enormt cremet – på en helt anden måde end parmesan kan.

Se opskriften her

Kyllingelår i fad

Asiatiske kyllingeoverlår i fad

Alt i et fad, hvor du kan bruge de grøntsager, du har i køleskabet eller fryseren. Retten får masser af smag fra den asiatiske marinade med soja, chili, ingefær og hvidløg. Klargør grøntsagerne, smør marinaden på kyllineoverlårene og smid fadet i ovnen. Nemt!

Se opskriften her

bulgursalat2

Bulgursalat med grillet agurk og citronvinaigrette

Find grillpanden frem og grill forårsløg og agurk. Det giver en skøn smag sammen med bulgur og en frisk citronvinaigrette. Ret alsidig salat, der passer godt til både kød, kylling og fisk.

Se opskriften her

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Torsk med butternut squash puré og brunet smør