
OPDATERET OPSKRIFT I december udgav jeg min opskrift på tonkotsu ramen med chashu. I går lavede jeg denne lækre japanske nudelsuppe endnu en gang, og med lidt små ændringer i opskriften, fik jeg endnu mere smag ned i den kraftige suppe. Det synes jeg ikke, I skulle snydes for, så her er min opdaterede opskrift 😉 Se den oprindelige opskrift her: Tonkotsu ramen med chashu Ramen er en japansk nudelsuppe, der findes i et utal af variationer. Der findes næsten lige så mange opskrifter, som der findes japanere! Ramen kan inddeles i 4 kategorier, som er shoyu (soja), miso, shio (skaldyr) og så tonkotsu (svinekød), som er brugt i denne opskrift. Dog har jeg også set mange bruge kyllingefond som base...