Vietnamesisk risnudelsalat med nuoc cham

Anmeldelse af Madklubben Vesterbro

Jeg er stor fan af Madklubbens koncept! Afslappet betjening, hyggelig atmosfære og god, gedigen mad til billige penge! Der er altså ikke mange andre restauranter, der kan hamle op med en pris på 150 kr. for 2 retter. Jeg har efterhånden besøgt de fleste af madklubbens restauranter (op til flere gange), og det er altid en god oplevelse.

I går besøgte jeg Madklubben Vesterbro med min kæreste og et vennepar. På trods af, at vi bor måske 500 m derfra, var det kun mit andet besøg i restauranten. Madklubben har netop skiftet menukort, hvilket vi så som en kærkommen lejlighed til at spise noget god mad 😉

Til forret bestilte jeg oksetatar, som var rørt med peberrod, jordnøddeolie og kapers. Tataren blev serveret med syltede rødbeder og bitter raddichio, og det var lige præcis, hvad retten var – bitter. Bitterheden i retten blev simpelthen for overdøvende. Den søde og syrlige rødbede kæmpede en brav kamp for at bryde bitterheden, men det var bare ikke nok. Jeg savnede mere syre og ikke mindst salt i retten. Teksturmæssigt var retten også lidt ensformig og kedelig, og det ville have klædt serveringen med et sprødt element. Tatarkødet i sig selv var super lækkert, men den samlede servering skuffede altså lidt.

tatar3

Forret bestående af tatar af okseinderlår med rødbede, raddichio og kapers

Til hovedret fik jeg coq au vin på svensk skovkylling, som var tilberedt med skalotteløg, gulerødder, bacon, estragon og (selvfølgelig) vin. Hertil fik jeg serveret kartoffelmos, som var rørt med urter, skalotteløg og citronskal. Super lækker og velsmagende ret! Kyllingen var tilberedt til perfektion og faldt let af benet. Skalotteløg og gulerødder havde stadig bid, og baconen gav en næsten sødmefuld dybde til retten. Kartoffelmosen var luftig og havde god smag fra urterne – MUMS! Retten blev serveret i kobberkaseroller, som jeg selv kunne øse op fra – og jeg kunne have trillet hjem, så meget mad var der 😉

cav2

Hovedret bestående af coq au vin med bacon, gulerødder, skalotteløg og kartoffelmos

Herudover skal der også gives stor ros til vores tjener. Han havde simpelthen bare styr på sit kram, og som gammel tjener er det (desværre) ikke så tit, at jeg oplever dette. Han var super sød, opmærksom og professionel hele aftenen. Han var ved bordet, når vi behøvede ham, og aftenen forløb upåklageligt. Thumbs up for godt tjenerskab! Vi oplevede ingen ventetid ved maden heller. Faktisk kom den måske endda lidt for hurtigt, men ikke mere end, at det ikke var noget problem. Alt i alt en rigtig god aften!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vietnamesisk risnudelsalat med nuoc cham