Crostini med trøffeltapenade og ristede svampe

Anmeldelse af Madklubben Østerbro

I weekenden besøgte jeg den nyåbnede Madklubben Østerbro. Madklubben er ofte det oplagte valg, da det altid er lækker mad og hyggelig stemning til rimelige priser. Jeg glædede mig virkelig til at afprøve den nye restaurant, og Madklubben Østerbro skuffer bestemt ikke 😉

Lokalerne er virkelig flot indrettet med kæmpe vinduespartier og stilrene møbler, som giver restaurant en fed New Yorker-vibe. Aftenens største udfordring var menukortet – for jeg havde simpelthen lyst til at bestille samtlige retter på kortet! Alt så bare SÅ lækkert og indbydende ud.

Og så til maden. Jeg er en sucker for tatar, og Madklubben Østerbros tatar er i den grad godkendt! Den blev serveret med den lækreste Karl Johan-mayo, brombærstøv og knasende hvede. Min veninde bestilte deres hotdog, og der må jeg give point for kreativitet – frisk og sjov idé at smide en hotdog på menukortet!

Madklubben Østerbro

Madklubben Østerbro

Til hovedret fik jeg den mest veludførte fiskeret, jeg længde har fået. Torsken var tilberedt helt perfekt og fik selskab af forskellige slags kål, der havde bevaret både deres friskhed og sprødhed. I bunden lå en fed puré på butternut squash, og muslingesaucen med miso var virkelig intens i smagen. Hold nu op, hvor var det bare lækkert!

Madklubben Østerbro

Til dessert fik vi serveret den mest syndige brownie med dyb smag af chokolade og en cremet vaniljeis. Derudover fik vi en sundae med kokosis, ristet kokos, passionsfrugt, hvid chokolade og brændt marengs. Det var SÅ lækkert! Jeg er stor fan af syrlige desserter, og den friske smag af passionsfrugt og kokos passede perfekt til den søde marengs.

Madklubben Østerbro

Servicen var både hyggelig og nærværende. Der var et par enkelt fodfejl i løbet af aftenen, men restauranten er også lige åbnet, og det var bestemt ikke noget, der ødelagde min positive oplevelse. Derudover må prisen siges at være mere end rimelig med 225 kr. for tre retter og en flaske rødvin til 250 kr. 😉

Madklubben Østerbro serverer super lækker mad med et moderne og humoristisk twist. Restauranten er både stilren og hyggelig, og jeg glæder mig allerede til at komme igen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Crostini med trøffeltapenade og ristede svampe