Mexicanske fish tacos med mangosalsa

Anmeldelse af Tony’s Østerbro

Madklubbens nyeste skud på stammen er Tony’s Østerbro, som åbnede her i august. Tony’s Østerbro er en efterfølger til favoritten i Havnegade, og restauranten ligger i de smukkeste lokaler på Østerbrogade, som tidligere husede Park Café. Restauranten har selvfølgelig fået en “Madklubben makeover” med fliser, sildebensparket og marmorborde, som er både råt og elegant på samme tid.

Tony’s menukort er smækfyldt med italienske klassikere til yderst rimelige priser – 200 kr. for 3 retter og det er virkelig kvalitet for pengene. Jeg besøgte Tony’s med min familie, så vi kom godt rundt i menukortet og af research-årsager, var jeg selvfølgelig nødt til at smage det hele. Ups 😉

tonys2

Til forret fik vi henholdsvis tuntatar og vitello tonnato. Begge retter var enormt lækre og super fint afbalancerede. Tuntataren er frisk, hvor vitelloen er mere bastant. Virkelig velsmagende!

tonys4

Tony’s er kendt for deres meatballs, så dem skulle vi selvfølgelig prøve. Og selvom de var gode, så var jeg langt mere imponeret over deres chicken alfredo og risottoen med grønne ærter og kulmule. Hold nu op nogle lækre retter med intense smage! Kyllingen var virkelig saftig, og risottoen var utrolig cremet. Fisken flagede perfekt, og skindet var sprødt. Jeg var yderst tilfreds og virkelig mæt!

tonys6

Og så til desserten! Den bestod af en yderst syndig sundae og en forrygende strawberry cheesecake. Selvom vi var mere end mætte, spiste vi hver en bid. Tony’s er helt klart et besøg værd! Maden er virkelig lækker, og restauranten er rigtig hyggelig. Er du vild med Madklubben, vil du elske Tony’s Østerbro.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mexicanske fish tacos med mangosalsa