Anmeldelse af Midori

Luftige ricotta pandekager med citron og hjemmelavet blåbærsirup

Ricotta pandekager er det nye hit herhjemme. De smager simpelthen SÅ godt! Denne opskrift er lavet med ricotta, creme fraiche og æggehvider, så pandekagerne hæver op og bliver tykke som amerikanske pandekager og helt luftige og bløde i midten.

Ricottaen giver den lækreste cremede  konsistens og sammen med citron og vanilje smager det altså himmelsk. Steg dem i masser af smør og hæld hjemmelavet blåbærsirup ud over. Det vil du ikke fortryde!

De her pandekager er helt perfekte til weekenden, hvor du har lidt ekstra tid til morgenmaden. Opskriften giver omkring 20 pandekager, og de mætter altså mere, end man tror. Rigeligt til at forkæle kæresten, familien eller veninderne 😉

Blåbærsiruppen kan snildt laves i forvejen og opbevares i køleskabet.

Ricotta pandekager

  • 150 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • lidt salt
  • 3 æg
  • 1 spsk sukker
  • 250 g ricotta
  • 250 g creme fraiche
  • skal fra ½ øko citron

Rør de tørre ingredienser sammen (mel, bagepulver, vaniljesukker og salt). Del æggene i blommer og hvider. Rør æggeblommerne sammen med sukker, ricotta, creme fraiche og fintrevet citronskal fra en halv økologisk citron. Du skal være lidt forsigtig med ikke at røre for meget, da ricottaen godt kan skille. Rør de våde og de tørre ingredienser sammen. Det er meningen, at dejen på nuværende tidspunkt skal være meget tyk. Den bliver tyndere, når du tilsætter æggehvider. Pisk æggehvider stive og vend det forsigtigt sammen med pandekagedejen. Steg pandekagerne i smør ved middel varme. Du skal bruge ca. 2 spsk dej per pandekager.

Hjemmelavet blåbærsirup

  • 2,5 dl blåbær (friske eller frosne)
  • 2,5 dl ahornsirup
  • ½ vaniljestang
  • 1 spsk citronsaft

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom blåbær, sirup, vaniljekorn, vaniljestang og citronsaft i en kasserolle og lad det koge op. Det skal koge i 10-15 min. alt efter,, hvor tyk du ønsker, at siruppen skal være. Mas blåbærrene med bagsiden af en ske, når de begynder at bliver bløde, så du frigiver blåbærsaften. Sigt blåbærrene og vaniljestangen fra og hæld siruppen på glas. Opbevar blåbærsiruppen i køleskabet.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Midori