Crispy kartoffelfad med søde kartofler

Anmeldelse af Sankt Annæ 8

Sankt Annæ 8 er en lille bistro på Christianshavn kun et smutkast fra Christianshavns Kanal. Ligesom på søsterrestauranten 20A på Nørrebro skifter menuen hver dag. Priserne er rørende lave, og dagens ret koster ikke mere end 135 kr. (og 90 kr. som take away). 95 kr. må du slippe for forretten og 45 kr. for desserten. Her kan alle vist være med 😉

Restauranten er lille og hyggelig med en hjemlig følelse. Betjeningen er afslappet og opmærksom. Vi oplevede nærmest ingen ventetid. Man sidder lidt tæt i restauranten, så det er nok ikke her du skal have de store, følelsesladede samtaler. Til gengæld er restauranten helt perfekt til en hyggelig og afslappet hverdagsaften!

img_0859

Da vi besøgte restauranten stod menuen på gris med cremet perlebyg og salsa verde. Retten var utrolig vellavet og smagte skønt! Der var intet fancy over retten. Det var bare god mad med gode råvarer, der passede godt sammen. Perlebyggen var i den grad cremet og passede super godt til det møre kød. Salsa verden var frisk og smagte intenst af urter. Lækkert!

Sankt Annæ 8 får min varmeste anbefaling. Det er fuldkommen nede på jorden, og her er der ingen, der prøver at være noget, de ikke er. Maden er skøn, og restauranten er hyggelig. Men kom tidligt for restauranten bliver hurtig fyldt 😉

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Crispy kartoffelfad med søde kartofler