Blåbærparfait

Anmeldelse af No. 2

No. 2 er lillesøster til den tostjernede Michelin restaurant AOC. Restauranten ligger helt ned til vandet på Christianshavn lige på den anden side af Den Sorte Diamant. No. 2 kan bedst beskrives som et nordisk bistrokøkken med fokus på sæsonens bedste råvarer fra den danske natur.

Jeg besøgte No. 2 i forbindelse med restaurantfestivalen DinnerDays, hvor man får 3 retter for 200 kr. (+gebyr). Normalt koster menuen 475 kr. for 6 retter. Det er altså i den lidt dyrere ende, men bestemt til at betale. Og jeg synes faktisk, at pengene er rigtig godt givet ud. Her kan man snakke om, at pris og kvalitet hænger sammen.

no-2-2

Til forret fik vi en kammusling tatar med rødbede og muslingefløde. Den smagte intet mindre end fantastisk! Kammuslingen var så fin og blød i konsistensen, og smagene var perfekt afbalancerede. Jeg har faktisk tænkt på denne ret flere gange, siden jeg besøgte No. 2, og jeg kan ikke udelukke, at jeg vil prøve at kopiere den en dag. Så god var den!

no-2-5

Til hovedret fik vi de møreste oksekæber med stegt kål og en skummet sauce med peberrod. Det smagte lækkert, men blegnede lidt sammenlignet med aftenens andre retter. Ikke fordi retten var dårlig. Bestemt ikke. Men fordi de andre retter bare var helt fantastiske 😉

no-2-7

Til dessert fik vi en is lavet på birkebark med saltkaramel og chokoladecrumble. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle forvente af isen, da jeg ikke har smagt birkebark før. Men der blev jeg overrasket. Isen var en af de bedste, jeg nogensinde har fået. Den var let og læskende og gav modspil til den salte karamel og den søde crumble. En enkel og helt afsindigt lækker dessert!

Jeg kan nærmest ikke rose maden på No. 2 nok. Det var simpelthen så lækkert! Servicen var utrolig opmærksom, imødekommende og ikke mindst professionel. Det er på ingen måde arrogant, som jeg måske lidt havde frygtet – helt fordomsfuldt. Restauranten er super flot og elegant indrettet med en helt fantastisk udsigt over vandet.

Vi havde den hyggeligste aften med lækker mad, lækker vin og god stemning. No. 2 får min varmeste anbefaling, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg besøger restauranten. Et af årets bedste restaurantbesøg!

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Blåbærparfait