Sprøde kyllingenuggets i panko

Hjemmelavet fast food er comfort food, når det er bedst. Sprøde og saftige kyllingenuggets med fritter og chilimayo. Det smager SÅ vanvittigt godt! Det er super nemt at lave nuggets selv, og så smager det altså bare noget bedre end den færdigkøbte (lidt kedelige) version. Jeg elsker at panere i panko, som er en japansk rasp med lidt større brødkrummer end almindelig rasp. Det bliver sprødt, gyldent og lækkert hver gang! Jeg tør ikke love, at hjemmelavede nuggets er sundere, men det føles altså lidt sådan. Man ved i hvert fald, hvad de indeholder – og at de ikke er fulde af e-numre og hokus pokus. Så lang så godt 😉 Opskriften svarer til 3 personer Sprøde kyllingenuggets i panko...

Spicy hokkaidosuppe med chili og ingefær

Det er for alvor blevet efterår, hvis ikke også helt vinteragtigt. Det er hundekoldt, og du har formentlig mest af alt lyst til at lukke dig inde i varmen med tæpper, hygge og stearinlys? Det har jeg i hvert fald! Men det betyder også, at det endelig er blevet tid til suppe. Det er som om, at det bare ikke rigtig er dét, man har lyst til om sommeren. Lige så snart kulden kommer, lige så hurtigt kommer min lyst til suppe 😉 Jeg er stor fan af grøntsagssupper. Dog jeg synes hurtigt, at de kan blive lidt vandede i smagen og grynede i konsistensen. Mit allerbedste tip er at bage grøntsagerne i ovnen først i stedet for at koge...

Nemme fladbrød med ristede kikærter, granatæble og myntedressing

Nem, sund, lækker og billig aftensmad. Så bliver det altså bare ikke meget bedre! Disse fladbrød har jeg lavet ved at toppe grove pitabrød med lækre toppings. Det er en super simpel ret, der er lige til at bikse sammen på en hverdagsaften, hvor man har lyst til sund og lækker mad, der er både nemt og hurtigt at tilberede. Kikærterne rister jeg på panden i mellemøstlige krydderier, så de bliver let spicy sammen med en frisk myntedressing og syre og sødme fra granatæblekerner. Det er helt perfekt hverdagsmad – også hvis du får gæster. De går i hvert fald rent hjem hos veninderne herhjemme! Retten er vegetarisk og et rigtig godt bud, hvis du gerne vil skære ned på...

Bagt laks med sprød urtecrust

Jeg er ret vild med laks. I alle afskygninger. Også den bagte. Men den kan altså godt have en tendens til at blive lidt kedelig og plain. Det behøver den dog ikke at være! Det tager nemlig ikke mere end 5 min. at lave en super lækker crust med masser af smag og sprødhed! Dette er en urte- og mandelcrust med skøn smag af basilikum, citron og hvidløg. Mandlerne og pankoraspen gør toppingen helt sprød, og det smager skønt sammen med laksen. En rigtig sommerret, der passer perfekt til en frisk salat! Du kan sagtens skifte urter og nødder ud med, hvad du lige har i køleskabet. Retten er super nem at lave, og det tager kun 20 min. fra start...

Torsk med butternut squash puré og brunet smør

Måske læste du med i sidste uge, da jeg delte opskriften på min dessert til pigernes madklub? Det var en ret så lækker vaniljeparfait med timiancrumble og dulce de leche (se opskriften her). Inden desserten blev der selvfølgelig også serveret en hovedret. Den bestod af ovnbagt torsk på en bund af butternut squash puré toppet med marineret kål og brunet smør med ristede hasselnødder. Præcis ligesom med desserten, så er denne ret slet ikke så avanceret, som den lyder 😉 Retten var inspireret af den lækreste ret, jeg fik på Madklubben Østerbro for nogle måneder siden. Jeg er ret vild med butternut squash puré. Den er helt cremet og lækker! Det tager lidt tid at lave, fordi butternut squashen skal bage...