
Hamborg har virkelig overrasket mig positivt. Ikke at jeg havde lave forventninger, men jeg tror faktisk ikke, at jeg havde gjort mig de store forventninger. Hamborg er en ret stor by, som er inddelt i meget forskellige bydele. Der er kæmpe forskel på det fine område omkring kanalerne, det moderne HafenCity med storslået arkitektur, det mixede område St. Pauli med både berygtede Reeperbahn og den gamle Elbtunnel og det mere skæve og rå miljø i Karolinenviertel og Schanzen. Hamborg har ikke en lang række af store seværdigheder, som du bare skal se. Man bør derimod bevæge sig ud i de forskellige områder og virkelig opleve byen. Der er små perler gemt i hele byen. Hamborg er fuld af små, hyggelige...