Vaniljeparfait med timiancrumble og dulce de leche

Anmeldelse af Neighbourhood (brunch)

For et par uger siden lancerede Neighbourhood deres nye brunch i begge deres restauranter. Efter at have kigget menukortet igennem glædede jeg mig ret meget!

Udover de klassiske brunchretter som æg, skyr og pølser har Neighbourhood nemlig også nye og spændende retter. Fx en morgenmadspizza med kartoffel, pancetta og æggeblomme eller en vaffel med manchegocreme og parmaskinke.

Vi besøgte restauranten på Frederiksborggade lige mellem Nørreport og Torvehallerne. Ret cool restaurant med mørke vægge og masser af hængende lamper!

Neighbourhood

Det stak lidt af, og vi kom til at bestille virkelig meget mad. Når man har svært ved at begrænse sig, du ved… Retterne er ret store, så tre retter per person havde været rigeligt. Vi kunne være trillet derfra 😉

Maden var virkelig lækker! Morgenmadspizzaen var helt sikkert min favorit. Pizzaen var helt sprød med lækkert fyld og en perfekt flydende æggeblomme. Derudover vil jeg fremhæve vaflen med ost og parma, den friterede kylling med chipotlemayo og comté-osten med honning og valnødder. Det smagte SÅ godt – og der var knald på smagene. Lige som jeg kan lide det. Omvendt var den stegte kål og skyren lidt til den kedelige side.

Jeg var faktisk ret begejstret for Neighbourhoods brunch. Jeg synes, at brunch i København er blevet lidt for ensformigt. De fleste serverer enten eggs benedict, granola eller 3, 5 eller 7 retter til en fast pris. Neighbourhood formår at gøre det bare lidt anderledes. Og tak for det. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg får mig en morgenmadspizza 😉

img_0511

img_0520

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vaniljeparfait med timiancrumble og dulce de leche