
Nu har jeg efterhånden besøgt London en del gange. Og overraskende nok bliver det kun bedre og bedre! Der er så utrolig meget at se i London, at man sagtens kan besøge byen igen og igen og stadig se nye ting. Jeg har efterhånden været igennem alle de turistede spots og er nu begyndt at opleve byen fra en anderledes side – og jeg er vild med det! London har nogle fantastiske bydele, som er seværdigheder i sig selv. Her kan man sagtens få halve og hele dage til at gå. Sidste gang besøgte jeg Notting Hill, og det var en skøn oplevelse! (læs indlægget her), og denne gang var det Shoreditch, South Kensington og Camden, der stod for tur....