Thailandsk kylling med cashewnødder

WestMarket og anmeldelse af Mamemi

I går var jeg ovre og spise på det nyåbnede WestMarket med mine veninder. Jeg var en hurtig tur ovre og kigge på åbningsdagen d. 26. januar, men der var så mange mennesker, at vi ikke kunne overskue at spise der 😉

Mange stande står stadig tomme og flere bygger stadig på deres stande. Det synes jeg er lidt synd, da det ødelægger helhedsindtrykket. Siddepladserne er få, og pladsen kunne sagtens have været udnyttet bedre. Standene er meget forskellige i udtryk, hvilket på den ene side er fedt, men igen virker lidt rodet. Generelt synes jeg godt WestMarket kunne være lidt mere strømlinet, men det kan være det kommer, når de har haft åbent lidt længere. Jeg krydser fingre!

WestMarket har en blanding af markedsstande, der sælger grøntsager, blomster, vin mm., og så street food-standene, som serverer spændende mad fra alle verdenshjørner. Nogle af de stande, jeg selv lagde mest mærke til var GUILTY, der serverer de fineste små kager; Fish & Lobster, der byder på fish & chips; Ris8 med diverse risotto; Super Bao, der serverer kinesisk street food; Duck it, der laver pulled duck burgere; Muuh and Oink med diverse burgere og Mamemi, der serverer italienske pizzaer, og som vores valg faldt på.

Menukortet er simpelt med 5 forskellige slags pizzaer. Vi valgte 2 forskellige slags: en med parmaskinke, mozzarellacreme og pistacie og en med bacon, kartofler, rosmarin og mozzarella. Vi ventede ca. 20 minutter, hvilket er helt okay. Pizzaerne var sprøde og lækre med friske råvarer! Fælles for pizzaerne var dog, at osten var meget anonym og til den kedelige side – øv, for resten var super lækkert.

pizza2

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thailandsk kylling med cashewnødder