Græskarlasagne med svampe, timian og kylling

Spinatpandekager med røget laks og avocado

Efter en lang uge er det endelig blevet søndag og tid til selvforkælelse. Herhjemme betyder det ofte lidt ekstra lækker morgenmad. Denne opskrift på spinatpandekager med røget laks og avocado er super simpel, virkelig hurtig at lave og smager himmelsk!

Spinatpandekagerne er lidt omelet-agtige, men havregrynene giver dem mere struktur. Derudover er de let syrlige og stærke i smagen fra citron og chili, som passer virkelig godt sammen med den fede avocado og røget laks. Lækkert!

Spinatpandekager

Opskriften svarer til 4-6 pandekager eller 2 personer

Spinatpandekager med røget laks og avocado

  • 3 æg
  • 1 dl havregryn
  • 2 store håndfulde frisk spinat
  • lidt tørrede chiliflager
  • 1 spsk citronsaft
  • salt og peber
  • 100 g røget laks
  • 1 avocado

Vask og hak spinaten fint og dup den tør med lidt køkkenrulle. Pisk æggene sammen med havregryn og spinat og tilsæt en smule chili, citronsaft og masser af salt og peber. Steg pandekagerne på en pande ved middel varme til de er gennemstegte. Server pandekagerne med røget laks og avocado i skiver og eventuelt lidt sesam og purløg.

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Græskarlasagne med svampe, timian og kylling