Sådan laver du hjemmelavet nutella - chokoladesmør

Bedste restauranter i København pt. (part 2 – juli 2019)

I marts udgav jeg første del af min guide til de bedste restauranter i København lige pt. (hvis du ikke har læst den, kan du gøre det her)Nu er det tid til part 2 over de restauranter, som jeg gerne vender tilbage til! Så her kommer 5 af de restauranter, som jeg synes, er nogle af de bedste i København lige nu!

I denne runde er alle faktisk virkelig billige restauranter – så kan man lidt bedre spise ud (eller hente) med god samvittighed 😉

 

At the Counter

I hjertet af Østerbro finder du denne lille perle. Det er folkene bag Juno, der har åbnet det lille spisested, som serverer virkelig god kaffe, lækker mad og selvfølgelig det fantastiske bagværk fra Juno!

 

The Corner 108

The Corner er Restaurant 108’s mere afslappede kaffe- og vinbar lige ved siden af restauranten på Strandgade. Her får du Københavns ultimativt bedste surdejsbolle med smør og ost. Vi var forbi til morgenmad, og det var VANVITTIGT godt! Jeg skal helt sikkert også prøve deres frokost en dag. Priserne er virkelig fair på trods af storebrors Michelin stjerne 😉

 

Pico Pizza

Stedet med minipizza’erne, som du sikker ikke har kunnet undgå på Instagram. Det her er dog et af de steder, som lever op til billederne. Du kan enten vælge 3 små pizzaer eller 2 pizzaer og en salat. Bunden er lavet på økologisk surdej, og den er virkelig god!

 

Mahalle

Mahalle er efterhånden blevet et af mine go-to-steder. De laver mellemøstlig mad til mega billige penge, og så er det drønlækkert! Især deres haloumisalat som er pita-pizzaen med halloumi, avokado og granatæble. Den er jeg ALTID nødt til at bestille. Mahalle har netop åbnet ny restaurant på Nørrebrogade, hvor det nu er muligt at bestille bord + at de har et større menukort.

 

Jagger

Jagger ER og BLIVER min ultimative guilty pleasure. Den perfekte kur mod tømmermænd, eller hvis man bare ikke gider at lave mad. Deres fried chicken burger er min personlige favorit – og man får altid så mange pomfritter, at det kræver sin kvinde (eller mand) at spise op.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan laver du hjemmelavet nutella - chokoladesmør