Hvid chokolade panna cotta

Bagt grød med figner og mandelknas

Jeg havde et par figner til overs, da jeg lavede hvid chokolade panna cotta (se opskriften her) den anden dag. Det blev jeg ret glad for søndag morgen, da jeg ville lave morgenmad. De endte nemlig med at blive en rigtig god tilføjelse til bagt grød – og den opskrift synes jeg ikke, I skulle snydes for 😉

Bagt grød er en virkelig nem og lækker morgenmad. Det hele skal bare røres sammen og i ovnen. Det mætter godt, og så smager det skønt. Det er lige et step up fra den klassiske (og måske lidt kedelige) havregrød. Hvis jeg havde haft en banan, havde jeg også kommet den i. Banan gør konsistensen blødere på den bagte grød og tilføjer en let sødme. Jeg lavede en knasende topping af mandler, havregryn og honning, som giver et lækkert crunch til den bløde grød.

Opskriften svaret til 2 personer

Bagt grød med figner og mandelknas

  • 2 dl havregryn
  • 2,5 dl plantemælk eller almindelig mælk
  • 1 æg
  • 1/2 tsk kanel
  • lidt salt
  • evt. en banan
  • 2 figner

Rør havregryn, mælk, æg, kanel og salt sammen. Skær to pæne skiver af hver figen og gem dem til anretning. Skær resten af fignerne i tern og rør det sammen med grødblandingen. Fordel blandingen i to ramekiner eller i et ovnfast fad.

Mandelknas

  • 10 mandler
  • 2 spsk havregryn
  • Lidt honning

Hak mandlerne og rør dem sammen med havregrynene. Tilsæt honning efter samvittighed – jo mere honning, jo sprødere bliver toppingen, men jo mere usund bliver den også 😉

Fordel figenskiverne og mandelknasen over grødblandingen. Bag dem ved 200 grader over- og undervarme i ca. 30 min. Bagetiden afhænger af højden på din(e) form(e). Hvis du bruger varmluft, skal du skrue ned for tiden og ikke temperaturen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvid chokolade panna cotta