Efterårssalat med brombær, valnødder og marineret grønkål

Anmeldelse af Hotel Sanders

Jeg er altid utrolig skeptisk, når jeg skal besøge virkelig hypede steder. Kender du det, når du har drømt om noget lidt for længe, og når du så endelig er i det, så lever det bare overhovedet ikke op til forventningerne? Jeg hader det, og jeg bliver så grueligt skuffet. Og det er bare sket lidt for mange gange, efter jeg har savlet over noget på Instagram… Og at savle over restauranter på Instagram er klart en af mine guilty pleasures!

HELDIGVIS var det ikke tilfældet med Hotel Sanders. Det kom faktisk lidt som en overraskelse, for jeg havde forberedt mig selv på den helt store skuffelse. Hotellet er jo noget af det smukkeste! Har du set billederne på Instagram? Og det er (næsten) lige så smukt i virkeligheden.

Men nu til det allervigtigste! Nemlig maden. Hos Hotel Sanders kan du både få morgenmad, frokost, aftensmad og drinks. Vi var forbi til morgenmad. Først og fremmest skal de have ros for deres menukort. Det er bredt uden at være kæmpe stort, og der er tænkt over tingene, så det ikke bare er den helt klassiske version af retterne. Der er forskelligt bagværk, forskellige skåle med yoghurt, müsli og frugt, æggeretter, ristet brød med fx tomat eller avocado, shakshuka og vafler. Alt sammen med et lækkert twist.

Jeg fik en skål med yoghurt, blåbær, honning og lavendelgranola. Granolaen var perfekt sprød og knasende, og smagen af lavendel var spændende og lækker – og i en super godt mængde, så det ikke overdøvede retten. Virkelig lækkert! Jeg måtte simpelthen også prøve vaflerne. Dem bestiller jeg nærmest altid, hvis de er på menukortet. Vaflen var toppet med en bærkompot og creme fraiche, og jeg synes, at den var god, men lige til den søde side. Min medspiser skulle (selvfølgelig) også have en vaffel, og så fik hun en avocadomad med pocheret æg og estragon – igen et fint lille twist, der passede super godt til retten. Og det pocherede æg løb så fint i blommen, da der blev skåret hul!

Tag veninden under armen og smut forbi Hotel Sanders til lækker mad i smukke omgivelser. Husk at have strøm på telefonen (til billeder) og gå på opdagelse på hotellet. Der er så mange hyggelige afkroge. Jeg må snart forbi til frokost, for jeg er altså nødt til at prøve den der truffle bikini toast…

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterårssalat med brombær, valnødder og marineret grønkål