Anmeldelse af Mahalle

Frisk salat med cantaloup melon og ferskner

Det kan godt være, at vejret er lidt tvivlsomt lige for tiden, selvom kalenderen siger august. Jeg er optimist og tror bestemt ikke på, at grillsæsonen er ovre endnu. Måske også lige så meget, fordi jeg mentalt ikke er klar til, at det skal blive efterår!

Om du får tændt op i grillen eller ej, så er det lige nu sæson for ferskner og andre søde sensommerfrugter. Jeg er ret vild med at bruge dem i salater, hvor de tilføjer en skøn sødme og friskhed – og så behøver man faktisk ikke særlig mange forskellige ingredienser for at gøre salaten super lækker!

Denne opskrift er helt simpel med lidt blandet salat, rødløg, olivenolie og lime – og så ferskner og cantaloup melon, der får lov til at spille hovedrollen. Det er en salat, som du kan servere til nærmest alt, men den gør sig ekstra godt til grillmad 😉

Opskriften svarer til 4 personer

Frisk salat med cantaloup melon og ferskner

  • En pose blandet salat
  • ½ rødløg
  • 2 spsk olivenolie
  • saften fra ½ lime
  • salt og peber
  • 1 fersken
  • ¼ cantaloup melon

Vask spinaten og snit rødløget. Bland dressingen af olivenolie og limesaft og smag til med salt og peber. Vend salat og rødløg sammen med dressingen. Halver melonen, skrab kernerne ud og skær den i tern. Skær ferskenen i både og vend fersken og melon sammen med salaten.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Mahalle