Anmeldelse af Acacia

Anmeldelse af Un Mercato – brunch

Jeg har tidligere skrevet om Un Mercato og deres virkelig lækre risottokugler (læs mere her). Un Mercato er et hyggeligt lille sted ved Torvehallerne, der serverer italiensk antipasti, pastaretter og porchetta fra grillen. Men nu har de også udvidet med en brunch menu, som jeg selvfølgelig var nødt til at prøve!

Brunchen er ikke italiensk som sådan, men du kan dog bestille risottokugler eller en panini med prosciutto, mozzarella og pesto. Vi valgte at gå lidt mere klassisk. Menukortet spænder bredt, og der er noget for enhver smag.

Un Mercato

Vi kom godt rundt i menukortet med både en avocadomad med pocheret æg, skyr med granola og frisk frugt, en omelet med gedeost og laks, chokoladecroissanter og pandekager med mascarponecreme. Retterne var vellavede, og det smagte skønt! Jeg vil ikke kalde menuen for banebrydende, men det var rigtig gode retter og virkelig velsmagende. Især pandekagerne var super lækre 😉

Jeg elsker stemningen ved Un Mercato. Det er lige midt i byens travlhed, men der er stadig en form for ro. Man kan sidde lidt afsides, men man er stadig en del af den store menneskemængde, der tiltrækkes af torvehallerne. Deres udeservering er mega hyggelig, og jeg nyder at kigge på de mange mennesker, der går forbi.

Vi oplevede lidt ventetid på maden, men ikke noget alarmerende. Til gengæld var vores tjener rigtig sød, og vi fik faktisk croissanterne som plaster på såret, fordi vi havde ventet. Det er god service!

Tag forbi Un Mercato næste gang du har en brunchdate med veninder. Det er skide hyggeligt, og maden er lækker. Jeg synes faktisk, at det kan være lidt svært at finde et godt brunch sted i København, hvor maden lever op til forventningerne, og hvor stemningen også er god – især i indre by. Men Un Mercato gør det godt og er helt sikkert et besøg værd!

Un Mercato

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Acacia