Anmeldelse af Sankt Annæ 8

Anmeldelse af Acacia

Acacia er en café på Gammel Kongevej, hvor maden er både økologisk, vegansk og glutenfri. Her kan du få morgenmad, frokost og indbydende rawcakes, der er udstillet i en glasmontre ved disken.

Caféen bliver drevet af mor og datter, som begge er virkelig hjertevarme, og man er ikke i tvivl om, at man er mere end velkommen. Indretningen er virkelig fin og æstetisk. Helt hvidt og med de smukkeste marmorborde. Måske endda lidt for hvidt. Det synes jeg egentlig er lidt synd, og det afspejler ikke, hvor hyggelig atmosfæren faktisk er.

Der hvor jeg virkelig synes, at Acacia gør det godt, er deres menukort. De har tænkt ud af boksen og anvendt en masse spændende ingredienser og smagskombinationer. Ingen kedelige og forudsigelige caféretter. Vi spiste morgenmad på Acacia en søndag formiddag, og jeg var virkelig imponeret over menuen. Den ligner ikke nogen anden morgenmad i København – og det er et kæmpe plus i min bog!

Acacia

Efter lang tids overvejelse faldt valget på pandekager og en vaffel. Pandekagerne var virkelig gode og med den lækreste topping af gulerod, knas og en fantastisk is. Det smagte himmelsk! Vaflen var også drønlækker med både sødt og syrligt til. Det er uden tvivl noget af det lækreste brunch, jeg har fået i København! Til maden fik vi en iskaffe lavet på mandelmælk og sødet med ahornsirup. Den var så lækker og cremet. Prøv den!

Det eneste minus ved Acacia er ventetiden. Den er lang, og vi ventede omkring 40 min. på maden. Til gengæld var maden i den grad værd at vente på!

Acacia får min varmeste anbefaling. Maden er spændende og SÅ lækker! Det er virkelig sød betjening, og ejerne går meget op i både bæredygtighed og fairtrade – og det skinner igennem i alt, hvad de laver. Jeg forudser mange søndage på Acacia i min fremtid, og jeg glæder mig allerede til at besøge stedet igen 😉

Acacia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Sankt Annæ 8