Mango smoothie bowl

Guide til Madrid // Restauranter

Der ligger nærmest en restaurant på hvert gadehjørne. Udbuddet er ganske enkelt overvældende! Så hvor skal man spise i Madrid?

Vi havde gjort vores hjemmearbejde og læst nettet tyndt for anmeldelser og guides og fået anbefalinger fra venner. Det viste sig at være rigtig godt givet ud, for vi fik det ene lækre måltid efter det andet 😉

Prisniveau er meget som herhjemme. Måske lidt billigere. Men der hvor man virkelig sparer penge er på drikkevarer! Vi drak super lækker vin til 15 euro for en flaske og cafe latte til 2 euro. Ja tak!

Federal cafe

Federal Café – Super lækkert morgenmadssted med et stort udvalg! Vi besøgte den helt i centrum på Plaza del Conde de Barajas, som både er tæt på Plaza Mayor og Palacio Royal. Portionerne er store, og pandekagerne er virkelig gode 😉

skaermbillede-2018-03-05-kl-17-20-05

Ôven – Vi endte på Ôven ved et tilfælde og var faktisk lidt skeptiske, da det er en kæde. Fordomme du ved. Men det var der absolut ingen grund til! Vi fik den lækreste gedeostesalat og en pizza med cremet burrata og iberico skinke. Mums!

TriCiclo

TriCiclo – Bedste restaurantoplevelse længe. Maden var helt fantastisk! Det er ikke uden grund, at de har en Bib Gourmand i Michelin guiden. Og så er det til at betale. Vi kom af med lige under 50 euro per mand for både mad og vin. Hvis jeg kun skulle anbefale én restaurant i Madrid, ville det uden tvivl blive TriCiclo! Husk at bestille bord.

img_0210

HanSo Café – Hyggelig lille cafe med god kaffe og de lækreste vafler med frisk frugt, flødeskum og dulce de leche. Nøj hvor var de gode! Deres Eggs Benedict så også virkelig lækker ud.

skaermbillede-2018-03-05-kl-17-29-42

Mercado de San Miguel – Det mest berømte madmarked i Madrid med et virkelig stort udvalg af spanske delikatesser. Vi fik blandt andet croquettas med chorizo og en burrata crostini med parmaskinke. Det var enormt lækkert!

Circo de las Tapas

Circo de las Tapas – Udefra ser stedet ikke ud af meget, men lad dig ikke narre – restauranten ligger nemlig i baglokalet. Kortet er meget klassisk med forskellige tapasretter. Maden er simpel, og der er fokus på gode råvarer!

img_0275

Chocolateria San Ginés – Chocolate con churros eller churros med chokoladesauce er en spansk specialitet – og det er præcis lige så lækkert og syndigt, som det lyder. Det er næsten religiøst, hvor man vælger at spise sine churros, men San Ginés er en af klassikerne.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mango smoothie bowl