5 overdådige brunchretter

Min perfekte søndag morgen starter med brunch! Jeg nyder især at få gæster til brunch – hvor jeg virkelig kan give den gas i køkkenet 😉
Vil du imponere dine gæster med et overdådigt brunchbord? Eller vil du bare forkæle dig selv med ekstra lækker søndagsmorgenmad? Lige meget hvad får du her opskrifterne på 5 fantastiske brunchretter, der med garanti vil imponere!
Friteret æg med urtesalat og parmesan
Den ultimative æggeret til brunchbordet. Ægget har en helt sprød skal og en blød og flydende æggeblomme. Server det friterede æg på en bund af frisk urtesalat med syrlig sennepsvinaigrette og friskhøvlet parmesan.
Chorizopande med spejlæg
Moderne biksemad i morgenmadsforklædning. Helt sprød chorizo og kartofler med blødt spejlæg – og gerne en spicy chilimayo. Syndigt og lækkert!
Granola cups
Sprøde granolacups med mandler, kanel, vanilje og ahornsirup fyldt med græsk yoghurt og frisk frugt. Frisk og lækker ret til brunchbordet. Og så gør det jo ikke noget, at retten er super smuk og instavenlig!
Chicken & waffles
Friteret kylling, lækkert. Vafler, lækkert. Friteret kylling og vafler? Mærkeligt, måske, men sindssygt lækkert! Sødmen fra vaflerne passer vildt godt sammen med den sprøde kylling, spicy mayo og frisk salat. Prøv det!
French toast med limemarinerede bær
De lækreste søde og svampede french toast med friske limemarinerede bær! Lime og sukker fungerer som en lille cocktail, der virkelig hiver smagen frem i bærrene. Og sammen med french toast smager det himmelsk!
Ingen kommentarer endnu