Kiwi og avocado salsa

Anmeldelse af Restaurant IBU

Nyåbnede Restaurant IBU på Vesterbrogade er en asiatisk fusionsrestaurant med smage fra blandt andet Malaysia og Singapore. Manden bag er Henrik Jyrk, som du måske kender fra Restaurant Kul i Kødbyen eller fra Go’ morgen Danmark, hvor han ofte står i køkkenet.

Menukortet består af en række deleretter i forretsstørrelse, som man enten kan bestille a la carte (IBU anbefaler 4-6 retter til 2 personer) eller som tasting menu med alle 13 retter til 550 kr. per person. Vi bestilte 6 retter, og det viste sig at være en god ide – jeg tror ikke, nogle kan blive mætte af 4 retter. 6 retter passer bedre og måske endda 8, hvis man er sulten 😉

img_9740

Allerede 5 minutter efter vi havde bestilt, stod de tre første retter på bordet. Jeg kan godt lide, når maden kommer hurtigt, men det var altså FOR hurtigt. Derudover blev tallerkenerne fjernet fra bordet nærmest i det sekund, vi tog den sidste bid. Jeg ved ikke, om de bare var for mange på arbejde, men tjenerne kom simpelthen så ofte og hurtigt ned til bordet, at det var for meget. Øv!

Maden smagte til gengæld godt. Vi fik blandt andet en fin lille servering af laks marineret i soja med fennikelmarmelade og ørredrogn, møre spareribs med puf og en marineret tatar med pære, pinjekerner og vagtelæggeblomme. Vi måtte selvfølgelig også prøve IBUs signaturret, som er deres singaporeanske chili crab efter svigermors opskrift. Alle retterne var flot tilberedt og afbalancerede i smagen, men dog til den milde side. Jeg savnede noget intensitet og kraft på smagene, men alt i alt smagte det dejligt.

img_9739

Vores besøg på Restaurant IBU var lidt en blandet fornøjelse. Maden blev serveret så hurtigt, at der kun gik en time, fra vi ankom til restauranten, til vi forlod den – og det var altså lidt en flad fornemmelse. Maden var virkelig vellavet, men der manglede lige det sidste spark, som ville hæve oplevelsen til et andet niveau. Det var bestemt ikke dårligt, men det var bare heller ikke noget at skrive hjem om.

img_9735

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kiwi og avocado salsa