Tatarfavoritter: 3 forskellige former for tatar

Mexicansk kyllingeburger med jalapeños og cheddar

Hello Mexico! Når vi snakker mexicansk mad, så tænker man med det samme på tacos, tortillas, quesadillas, nachos og guacamole. Og jeg skal ikke lyve, det er sindssygt lækkert, men mexicansk mad er bare så meget mere end det! Jeg elsker de friske og syrlige smage sat op mod det stærke og fede, som jeg synes virkelig kendetegner det mexicanske køkken.

Derfor vil jeg gerne invitere jer et lille smut til Mexico – så snup en margarita og en solhat! Her får du nemlig opskriften på mexicanske kyllingeburgere, hvor farsen er rørt af hakket kylling, koriander, jalapeños, cheddar og andre lækre mexicanske smage. Og selvfølgelig skal den serveres med guacamole – der er jo ingen grund til at ændre noget, der fungerer 😉

Mexicansk kyllingeburger

Opskriften svarer til 4 personer

Mexicansk kyllingeburger med jalapeños og cheddar

  • 450 g hakket kylling
  • ½ rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 jalapeños i skiver (på glas)
  • 1 stor håndfuld koriander
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 spsk salt
  • 100 g cheddar
  • 4 burgerboller
  • salat
  • rødløg

Hak rødløg, chili, jalapeños og koriander fint. Bland farsen til bøfferne af hakket kylling, rødløg, hvidløg, jalapeños, koriander, cayennnepeber, spidskommen og salt. Riv osten og rør den sammen med farsen. Form 4 bøffer og steg dem ved middelhøj varme på en pande til de bliver gyldne. Vask salaten, skær rødløget i skiver og varm burgerbollerne.

Guacamole

  • 3 avocado
  • ½ rødløg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 spsk salsa (eller lidt hakkede tomater)
  • 1-2 spsk limesaft (alt efter hvor syrlig du vil have den)
  • 1 lille håndfuld koriander
  • salt og peber

Hak løg, hvidløg og koriander fint. Mos avocadoerne med bagsiden af en gaffel og bland dem sammen med løg, hvidløg, salsa, lime og koriander. Lad den gerne trække et kvarters tid og smag til med salt og peber. Server burgeren med salat, løg, kyllingebøf og guacamole.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tatarfavoritter: 3 forskellige former for tatar