Verdens nemmeste cheesecake

Anmeldelse af Un Mercato

Un Mercato er et rustikt italiensk spisested i Torvehallerne. Hvis du bor i København, har du nok hørt om det før – det havde jeg i hvert fald, men det var aldrig lykkedes mig at besøge stedet. Før nu altså 😉

Un Mercato er faktisk et rotisserie, hvor flere af retterne tilberedes på den store grill. Menukortet spænder dog bredt, og der er noget for enhver smag. Både prismæssigt og til den store eller lille sult. Du kan både få antipasti, pastaretter, porchetta eller en klassisk ribeye. Dog er Un Mercato særligt kendt for en lille snack, der gemmer sig bagerst i menukortet – nemlig deres risottokugler. Dem var jeg nødt til at prøve!

Vi spiste lidt tidligt, da vi havde planer om aftenen, så vi var ikke voldsomt sultne. Derfor holdte vi os til risottokugler, rosmarinfritter og trøffelmayo. Et lille måltid, tænkte vi, men jeg kunne nærmest trille videre fra restauranten. Præcis lige så rundt, som de risottokugler, der fyldte min mave 😀

un-mercato-1

Hvis du selv vil kaste dig ud i at lave risottokugler, kan du finde opskriften her. 

Og hold nu op et festmåltid! Risottokuglerne var sprøde udenpå og fyldige og lune indeni. Fritterne var drysset med rosmarinsalt og smagte simpelthen så lækkert dyppet i trøffelmayoen. Og prisen for hele herligheden: 100 kr per mand. Hvis du nu er helt vildt sulten, så kan det godt være, at du kan spise mere – men der var altså mere end rigeligt mad til os.

Jeg er i den grad fan af konceptet hos Un Mercato! Det er et helt ideelt sted at svinge forbi inden du skal ud og opleve København. Det ligger super centralt, og der er ikke så mange dikkedarer. Du bestiller i baren og får maden serveret. Nemt, enkelt – og virkelig lækkert!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens nemmeste cheesecake