Morgenmadstærte med æg og bacon

Efter en skøn ferie i Berlin er det nu meget rart at være hjemme igen. Jeg tror, dagen i dag skal bruges på at kigge billeder og skrive rejseguide til flotte seværdigheder og gode restauranter – og så burde jeg nok også pakke kuffert ud 😉
Men først morgenmad! Det blev til disse lækre morgenmadstærter med æg og bacon. De er super nemme at lave og tager heller ikke forfærdelig lang tid – og så smager de bare rigtig godt!
Opskriften svarer til 6 personer
Morgenmadstærte med æg og bacon
- 1 pakke butterdej
- 200 g bacon i tern
- 6 små håndfulde revet mozzarella (ca. 150 g)
- 6 æg
Steg baconen sprød på en pande og læg det på fedtsugende papir. Rul butterdejen ud på en bageplade og skær den i 6 lige store firkanter. Fold/rul nu forsigtigt siderne ind mod midten, så du får en lille kant rundt om tærten. Fordel ost og bacon i de 6 tærter og slå forsigtigt et æg ud i midten af hver af dem. Bag i ovnen i 10 min. ved 190 grader.
Ingen kommentarer endnu