Friterede risottokugler med chorizo og aioli

Skovbærcrumble med brunet smør

Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har spist denne crumble gennem den sidste uge for at finjustere opskriften! Men endelig kom jeg frem til den helt rigtige opskrift – og hvor blev det bare lækkert!

Jeg har lavet crumblen med brunet smør og hakkede mandler, hvilket giver crumblen en sød, ristet og let karamelliseret smag, som smager SÅ godt til bærrene! Denne dessert tager maks. 10 min. at bikse sammen, og så skal den bare passe sig selv i ovnen. De kan endda bages dagen i forvejen uden problemer 😉

Du kan også servere crumblen til morgenmad. Det smager SÅ syndigt godt at spise dem som morgenmadscrumble med græsk yoghurt!

Opskriften svarer til 5 personer

Skovbærcrumble med brunet smør

  • 250 g frosne bær (skovbærblanding eller fx hindbær, blåbær, jordbær og brombær)
  • 60 g mel
  • 60 g brun farin
  • 40 g havregryn
  • 40 g mandler
  • ½ tsk salt
  • 60 g smør
  • creme fraiche eller græsk yoghurt

Hak mandlerne fint og bland dem med mel, brun farin, havregryn og salt. Smelt smørret ved middel varme og lad det bruse til smørret skifter farve og dufter sødt af ristede nødder. Rør smørret i crumblen. Fordel bærene i 5 ramekiner eller et ildfast fad. Fordel crumblen over bærene og bag dem i ovnen ved 190 grader i 30 min.

Lad kagerne køle lidt af inden servering. Server med creme fraiche for dessertversion og yoghurt for morgenmadsversion.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Friterede risottokugler med chorizo og aioli