Fake steak sandwich

Efter at have lavet ramen (denne lækre tonkotsu ramen med chashu) havde vi lidt nakkefilet i overskud. Nakkefilet kan ikke ligefrem karakteriseres som “steak”, men da smagen minder lidt derom, måtte jeg kaste mig ud i at lave en sandwich – derfor fake steak sandwich! Kombinationen af løgenes sødme med den skarpe dijonnaise, den fede æggeblomme og kødets umamismag er altså bare lækker!
Opskriften svarer til 2 personer
Ingredienser:
- 4 skiver steg
- ½ løg
- 1 spsk smør
- 2 skiver brød
- 2 æg
- 1 spsk mayonnaise
- ca. ½ tsk dijonsennep
- salt og peber
Fremgangsmåde:
- Varm kødskiverne ved at stege dem på panden
- Skær løg i tynde både, og steg det på panden i smør til løgene bliver bløde og tager godt farve
- Bland mayonnaise og dijonsennep og smag til med salt og peber
- Lav 2 spejlæg
- Rist brødet, fordel dijonnaisen, læg løgene på, så kødskiverne og top hele herligheden af med et spejlæg
Det er altså god søndagsfrokost 😉
Ingen kommentarer endnu