Anmeldelse: Meyers Bageri

Der er ikke mange ting i denne verden, der slår det at hente morgenbrød fra bageren søndag morgen! Her til formiddag var vi forbi Meyers Bageri på Gammel Kongevej og hente ølandshvedeboller og (selvfølgelig) kanelsnurrer, som er favoritterne herhjemme – MUMS!
Til dem der endnu ikke har stiftet bekendtskab med de lækre kanelsnurrer, så er det lidt en blanding mellem en kanelsnegl og en bolle. De snoede dejstykker gør, at der kan være meget mere kanelsnask/remonce i bagværket (what’s not to like? 😉 ).
Hos Meyers Bageri serverer de brød og kager hele dagen samt pizza fra kl. 17. Pizzaerne er altså også virkelig lækre! Jeg tror faktisk ikke, vi har hentet pizza noget andet sted fra, siden vi smagte Meyers pizzaer for første gang – så gode er de! De er lidt dyrere end hos pizzamanden (ca. 85 kr.), men kvalitetsmæssigt er det bare SÅ meget bedre. Der er 12 pizzaer på kortet med delikat, italiensk fyld som mozzarella, krydret italiensk pølse og syltede rødløg eller trøffelsalami, røget mozzarella og krydderurter. Derudover er pizzaerne økologiske!
Ingen kommentarer endnu