Bagt havregrød muffins med æble og peanut butter

Anmeldelse af Cantina

Jeg skal faktisk ikke kunne svare på, hvorfor jeg ikke har skrevet en anmeldelse af Cantina før. Det er nemlig en af mine favoritter, og én af de restauranter, jeg anbefaler oftest, når folk spørger efter en god restaurant i København.

Cantina ligger i Borgergade lige bag Kongens Nytorv. Super centralt. Restauranten er virkelig stor og virkelig flot! Her er sådan lidt New Yorker-vibe, og indretningen er rustik, men samtidig super elegant. Klinker på gulvet, fliser på væggene, grene i loftet og en stor vinduesvæg. Jeg er vild med det.

Køkkenet er italiensk, og Cantina har et virkelig godt udvalg af antipasti. Tænk tatar, crudo, salumi, burrata, mozzarella og vitello tonnato. Denne gang valgte jeg burrataen, som blev serveret med grillede broccolini og sprødt brød. Mega lækkert. Men altså – hvornår er burrata ikke lækkert? 😉

Herefter kan du vælge mellem pasta, pizza og ‘klassiske’ hovedretter som fx svinekæber. Jeg er ret glad for Cantinas pizzaer, og denne gang faldt valget på en med salsiccia, sortkål, hvidløg og taleggio. Bunden er dejet og smager af ovn. Og det er sagt i den allerbedste mening! Det er sådan en pizza, hvor du også har lyst til at spise skorperne. Pølsen var lidt til den kedelige side, men derudover var alt toplækkert. Min veninde bestilte svinekæber, og dommen kom hurtigt: ‘Nøj, hvor er det mørt’.

Udover virkelig lækker mad, serverer Cantina også virkelig gode cocktails. Vi valgte en Coconut Mojito. Ja tak!

Såååå som du måske kan fornemme, er jeg ret stor fan af Cantina. Maden er god, cocktails’ne er gode, og så er restauranten bare mega smuk og virkelig hyggelig. Priserne er okay, men en smule pricey, alt efter hvad man bestiller. En antipasti ligger omkring 115 kr, og en pizza koster 135 kr. Men hvis man nu også lige skal have en drink, en risottokugle eller en dessert, så løber det hurtigt op. Så hvis du bare er god til at begrænse dig, kan de fleste være med 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagt havregrød muffins med æble og peanut butter