Guide til Paris - de bedste restauranter og seværdigheder

Anmeldelse af Restaurant Tempo

Da der var Dining Week i forrige uge, var jeg et smut forbi Restaurant Tempo. Restauranten ligger i Hotel Sankt Annæ på Sankt Annæ Plads. Før besøget havde jeg faktisk ikke hørt om restauranten før. Det er også en relativt ny restaurant, og af hvad jeg kunne søge mig frem til, så åbnede den i november sidste år.

Restauranten er ret elegant og lækkert indrettet. Stemningen er hyggelig, og lyset er dæmpet. Vi sad i den del, der omfavner, at restauranten ligger i ‘baggården’. Her er bordene bygget op om det store træ, der står i midten. Virkelig fint!

Køkkenet er italiensk, og til forret stod menuen på antipasti. Her fik vi rå laks med blodappelsin, salturt, grøn olie og oliven. Vi fik også parmaskinke med figner, en cremet burrata og brød med kikærtemos på tomater og olivenolie. Retterne var relativt simple, som italiensk gerne er. Det var lækkert, og smagene passede super fint sammen.

Til hovedret fik vi oksemørbrad med kartoffelcreme og rødvinssauce. Kødet var perfekt rosa, og cremen var helt blød og fin. Virkelig lækker ret. Desserten var en chokoladecheesecake med marengs, solbær og mandler. Det lyder måske lidt tungt? Og sødt? Og det var det altså os. Desserten manglede noget syre eller en frisk smag til at opbløde de søde og tunge toner. Ikke min favorit – og en lidt synd afslutning på en ellers lækker middag.

Betjeningen var sød, opmærksom og effektivt – men det synes jeg altid er lidt svært at vurdere, når det nu var Dining Week. Her er alt jo timet og tilrettelagt ned til mindste detalje, fordi restauranterne skal køre så mange gæster igennem. Menuen koster normalt 395 kr.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide til Paris - de bedste restauranter og seværdigheder