Salat med parmaskinke, mozzarella og valnødder

Gulerodsmuffins med flødeost

Jeg elsker gulerodskage! Det er altid den kage, vi har bagt i min familie, når vi skulle fejre noget. Det bringer en masse barndomsminder frem, og det var også den kage, der blev bagt, da jeg blev færdig med min bachelor. Jeg tror faktisk efterhånden, at jeg har serveret denne kage for alle, jeg kender. Og den er altid et hit!

Kagen er svampet og sød med den mest syndige creme af flødeost på toppen. Her har jeg lavet kagen som muffins. Det er jeg selv ret vild med – men hvis du vil have den som “stor” kage, kan du bare bage den i længere tid i en bradepande. Og hvis jeg ikke lige fik det sagt, så smager den her kage altså bare forbandet godt 😉

Gulerodsmuffins

Opskriften svarer til 12-16 muffins

Gulerodsmuffins

  • 250 g brun farin
  • 1½ dl olie
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 æg
  • 300 g revet gulerod
  • 200 g mel
  • 1½ tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 2 tsk kanel
  • 50 g valnødder

Rør olie, brun farin, vaniljesukker og æg godt sammen og tilsæt de revne gulerødder. Hak valnødderne og bland dem sammen med mel, bagepulver, natron, salt og kanel. Rør nu de tørre ingredienser i de våde lidt efter lidt til blandingen er helt ensartet. Fordel blandingen i muffinforme og bag dem i ovnen ved 185 grader i ca. 20 min. Tjek om dine muffins er færdigbagte med en kødnål og lad dem køle af.

Flødeostcreme

  • 200 g flødeost
  • 100 g blødt smør
  • 2 dl flormelis
  • kornene fra ½ vaniljestang

Pisk flødeost, smør, flormelis og vaniljekorn sammen med en elpisker. Det kan godt tage lidt tid, før smørret bliver helt opløst – så hvis du har små smørklumper, skal du bare piske lidt længere. Hvis du vil pynte dine gulerodsmuffins med en sprøjtepose, kan du med fordel komme flødeostecremen på køl i 30 min., inden du sprøjter den på. Så bliver den mere fast i konsistensen. Hvis du bare vil smøre cremen på, kan du gøre det med det samme.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Salat med parmaskinke, mozzarella og valnødder