Bagt havregrød muffins med banan

Græsk yoghurt med mangopure og kokosgranola

Granola er en bagt müsli, som du kan fylde med alle dine yndlingsingredienser. Nødder, kerner, chokolade, tørret frugt – det er kun fantasien, der sætter grænser!

Det er ret nemt at lave sin egen granola, og så kan den holde sig et par uger på køkkenbordet. Så du kan sagtens lave din granola i weekenden og nyde godt af den i løbet af ugen 😉

Her får I opskriften på min sprøde kokosgranola! Den smager super lækkert sammen med hjemmelavet mangopure. Og nu tænker du måske, at det bliver besværligt – men det er slet ikke tilfældet. Mangopure er nemlig bare blendet mango. Virkelig nemt! Og så kan det bruges som topping på både yoghurt, grød, vafler eller hvad du har lyst til!

Yoghurt med mangopure og kokosgranola

Opskriften svarer til 4 personer (granolaen svarer til 8 personer)

Kokosgranola

  • 3 dl havregryn
  • 1 dl mandler (eller andre nødder)
  • 4 spsk frø eller kerner (jeg brugte chiafrø og hørfrø)
  • 3 spsk kokosflager
  • lidt salt
  • 40 g smør
  • 2 spsk honning

Hak mandlerne groft og bland dem sammen med havregryn, kerner, kokosflager og lidt salt. Smelt honning og smør i en lille gryde (eller i mikroovnen) og vend det sammen med blandingen. Fordel blandingen på en bageplade med bagepapir og bag det i ovnen i 20-30 min. ved 160 grader, til granolaen er gylden. Rør rundt undervejs. Lad granolaen køle af og opbevar den i en tør og lufttæt beholder.

Græsk yoghurt med mangopure

  • 500 ml græsk yoghurt (eller anden yoghurt)
  • 1 mango
  • flormelis eller limesaft

Skræl mangoen og skær den i grove tern. Blend mangoen med en blender eller en minihakker til den er blød og cremet. Alt efter hvor moden og sød din mango er, kan du smage den til med lidt flormelis eller limesaft.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagt havregrød muffins med banan