Inspiration til tapas-bordet

Guide til London // Restauranter – Part 2

London er uden tvivl en metropol, når det kommer til lækre restauranter. De er altså bare lige et skridt foran. Både i forhold til maden, som generelt er nytænkende og af virkelig høj kvalitet, men også i indretningen af smukke og mega cool restauranter! Glem alt om kedelig og gennemsnitlig mad – i hvert fald hvis du besøger de rigtige restauranter 😉

Læs også første del af min guide til restauranter i London

I London er det meget normalt, at man ikke kan booke bord. Derimod står man i kø foran restauranten (englændere og deres køer…). Det kan derfor være en god idé at ankomme lidt tidligt til restauranten – især hvis den er populær. Derudover kan det virkelig svare sig at vælge de restauranter, der ikke ligger i de mest turistede områder som Soho.

img_9347

img_9339

img_9329

img_9335

img_9328

img_9288img_9291

img_9296img_9277

img_9281

img_9283

img_9337

Caravan – Ret cool restaurant med et virkelig godt morgenmadskort! De har et ret bredt udvalg af vegetariske retter, og menuen er i høj grad inspireret af det mellemøstlige og andre udenlandske køkkener. Du kan fx kaste dig ud i en kimchi pandekage med svinebryst eller et pocheret æg med auberginepure, citron gremolata og sumac yoghurt. Caravan har fire restauranter i London. Vi besøgte den i City tæt på St. Paul’s Cathedral.

DF / Mexico – DF beskriver sig selv som en mexicansk amerikansk diner. Og det passer faktisk meget godt. Restauranten er meget afslappet med en industriel indretning – lidt som i Kødbyen. Du bestiller maden ved disken og drikkevarer er på refill. Du kan vælge mellem tacos, burritos eller burgere med mexicansk fyld og forskellige sidedishes. Maden er billig og virkelig lækker! Det er ikke her, du skal tage hen, hvis du gerne vil sidde og hygge i flere timer – men DF er helt perfekt til et afslappet måltid!

Granger & Co. – Muligvis det bedste måltid på hele vores tur! Vi spiste morgenmad på Granger & Co. i Notting Hill, og det var fænomenalt! Vi ankom kl. 10 og måtte vente 40 min. på et bord (så kom tidligt!), men det var hele ventetiden værd. Menuen er australsk, og vi fik en acai bowl med frugt og granola, en grilled cheese sandwich med kimchi og en hindbærsnegl (hindbær i stedet for kanel). Det smagte SÅ godt! Stedet er enormt populært – med god grund!

BAO – BAO serverer (surprise!) bao, som er dampede taiwanesiske hvedeboller med fyld. Jeg elsker bao, og BAOs bao er virkelig gode! Helt bløde og fluffy med det lækreste fyld. Maden kommer efterhånden, som den er færdig i køkkenet, og restauranten og servicen er super afslappet. Især deres taiwanesiske fried chicken er sygt god!

Barbecoa – Jamie Oliver’s steakhouse i London. Restauranten er enormt smuk, men en anelse fancy pancy. Hvis du bestiller inden kl. 18.30 mandag-fredag, kan du få deres Early Supper menu til £27, og her får du rigtig meget for pengene! Jeg fik den lækreste dessert, som var en græskar og kumquat cheesecake med kiks og chai is. Mums!

Culpeper – Culpeper er en super lækker pub lige syd for Shoreditch. Stedet er ret rustikt og virkelig smukt med den store bar i centrum. Her kan du få lokale øl, naturvin fra hele verden og cocktails med urter, som de selv gror på tagterrassen. Ret cool!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration til tapas-bordet