Ovnbagte kartofler med ramsløg

Pangasius med ærtepuré og syltet fennikel

Så er det sidste opskrift med ramsløg i denne omgang! Jeg har slet ikke tal på, hvor mange ramsløgsblade jeg har vasket og duppet tørre med køkkenrulle. Det har været en rigtig sjov udfordring at skulle anvende ramsløg på så mange forskellige måder, og det har bestemt kun fået min kærlighed til den grønne plante til at vokse! Jeg vil nu tage en lille pause fra ramsløg (vi har virkelig spist meget ramsløg!) og give plads til andre krydderurter i mit køkken, men mon ikke der sniger sig en enkelt opskrift eller 2 ind i løbet af sæsonen 😉

Som afslutning vil jeg i dag dele en opskrift på en forret, hvor man kan bruge ramsløg. Det blev til pangasius på bund af ærtepuré med ramsløg toppet med syltet fennikel. Ærtepuréen har en mild bitterhed, som passer rigtig fint til sødmen og syren i den syltede fennikel!

Min fennikel er blevet sart lyserød fra farven i æbleeddiken. Jeg synes faktisk, at farven klæder den grønne puré, men vil du gerne beholde den klassiske hvide farve, så kan du bare bruge hvidvinseddike eller en anden farveløs eddike 😉

aertepure4

Opskriften svarer til 4 personer

Pangasius

  • 4 pangasiusfileter (eller anden hvid fisk)
  • salt og peber

Krydder fisken med salt og peber og steg den på panden til den er gennemstegt.

Ærtepuré med ramsløg

  • 400 g ærter
  • 1 hønsebouillonterning
  • 5 blade ramsløg
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk creme fraiche
  • salt og peber

Kog ærterne i vand med hønsebouillon i 2 min. Hæld vandet fra ærterne og blend puréen med ramsløg og citron. Lad puréen køle ned og bland den med creme fraiche. Smag til med salt, peber og evt. mere citron.

Syltet fennikel

  • 1 fennikel
  • 1 dl æbleeddike
  • 1 dl vand
  • ½ dl sukker

Vask fenniklen og skær bund og top af. Del fenniklen i lag og skær hvert lag i tynde strimler på et mandolinjern. Bring eddike, vand og sukker i kog. Lad lagen køle lidt ned og hæld den over fenniklen. Stil på køl i mindst 30 min.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ovnbagte kartofler med ramsløg