Ramsløgssmør

Ramsløgshummus

Hummus er en af mine favoritter. Jeg er vild med den krydrede smag og den cremede konsistens. Ramsløgene tilfører en lidt mere frisk smag sammenlignet med den traditionelle hummus, og det synes jeg klart klæder retten. Det, der virkelig fremhæver smagene i en hummus er syren fra citronen og salt – så det er ikke her, du skal spare! Jeg tilsætter også gerne en smule tørret chili, som giver min hummus lidt kant 😉

Konsistensen på en hummus er en smagssag. Selv kan jeg godt lide min hummus til den grove side, så den faktisk kan hænge fast på min gulerod og ikke bare løber af igen (snydt, much!), men en traditionel hummus er tyndere og mere blød i konsistensen end min. Konsistensen styrer du med mængden af olivenolie – så vil du have den tyndere, så tilføjer du bare mere olie.

Server ramsløgshummus som dip til grøntsagsstave, rodfrugter, kylling, falafler eller bagt broccoli. Hummus fungerer ligeledes rigtig godt som smørrelse i en sandwich eller i et pitabrød. Du kan også kombinere lidt af det hele og servere hummusen i en farverig buddha bowl!

ramsloegshummus8

Opskriften svarer til 2-4 personer

Ramsløgshummus

  • 1 dåse kikærter (eller tilsvarende mængde udblødte og kogte kikærter)
  • 5 blade ramsløg
  • 4 spsk olivenolie
  • 3 spsk citron
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 knivsspids tørret chili (kan undlades)
  • salt og peber

Blend kikærter, ramsløg, olivenolie, citron og spidskommen til en ensartet masse. Smag til med salt, peber og chili.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ramsløgssmør