Tonkotsu ramen med chashu (opdateret)

Guide til det vietnamesiske køkken

I dette indlæg vil jeg dele min kærlighed til vietnamesisk mad med jer og komme med en introduktion til det vietnamesiske køkken. Jeg kommer lidt rundt om traditionelle vietnamesiske retter, mine egne opskrifter, andre vietnamesiske opskrifter samt komme med anbefalinger til restauranter i København og Aarhus.

ed5f0bc1-d928-413a-90f7-76b58119fe9d

Vietnamesiske retter

Det vietnamesiske køkken er elsket verden over for sin friskhed og intensitet. Køkkenet er kendt for en fin balance mellem søde, salte, syrlige og stærke smage, og vietnamesiske retter er ofte meget traditionelt bygget op med en form for stivelse, kød og masser af grøntsager.

Vietnameserne spiser meget svinekød, fisk, kylling og oksekød. Der er fokus på friske og sprøde grøntsager som agurk, gulerødder og bønnespirer. Derudover bliver der brugt ris i enormt mange afskygninger: kogte, stegte, i grød, som pandekager, risnudler, rispapir osv. Det vietnamesiske køkken får smag fra chili, hvidløg, ingefær, citrongræs, forårsløg, lime, fiskesauce, sojasauce og masser af friske krydderurter

Hvis jeg skulle nævne alle vietnamesiske retter, ville jeg aldrig blive færdig, men jeg vil give jer en introduktion til nogle af de mest kendte og elskede retter 😉

Pho – Vietnams nationalret er en nudelsuppe, som indeholder fond, risnudler, krydderurter og kød (ofte oksekød eller kylling). Ofte serveres suppen også med friske grøntsager, men det afhænger af, hvor i Vietnam man får suppen serveret.

Banh mi – vietnamesisk sandwich serveret i baguette. En klassisk banh mi indeholder kød (ofte svinekød), pate, mayonnaise, koriander, agurk og syltet gulerod og kinaradise.

Forårsruller (Goi cuon og Cha gio) – mange forbinder det vietnamesiske køkken med friske forårsruller (goi cuon), som er rispapirsruller med fyld af kød, friske grøntsager, urter og ofte også risnudler. Forårsrullerne er også meget populære i en stegt version, hvor rispapiret bliver helt sprødt (cha gio).

Nuoc cham – fiskedipsauce som vietnameserne bruger til alt fra forårsruller til salater. Nuoc cham er lavet på fiskesauce, vand, lime og sukker og kan varieres med citron, eddike, chili, hvidløg og sikkert også en masse andet 😉

Banh xeo – vietnamesisk pandekage/omelet baseret på rismel med fyld af rejer, svinekød, bønnespirer og forårsløg.

Risnudelsalat – risnudelsalater er ekstrem populære i det vietnamesiske køkken. Kolde risnudler blandes med kød, grøntsager, krydderurter og nuoc cham eller anden dip.

Friske og spicy salater (Goi) – vietnameserne spiser masser af friske salater, som indeholder friske grøntsager og tilberedt kød (og nuoc cham – selvfølgelig). Her bruges især grøn papaya og kål.

Che – vietnamesisk dessertsuppe eller -grød. Che er lavet på kokos, knust is og bønner, ris eller tapioka, som smages til med frugt.

Vietnamesisk kaffe (Ca phe) – vietnamesisk iskaffe hvor kaffen blandes med kondenseret mælk, yoghurt, æg eller en blanding

Opskrifter

Hvis du har fået mod på at kaste dig ud i at lave vietnamesisk mad, kan du her se mine opskrifter på vietnamesiske retter:

Andre opskrifter

Der findes rigtig mange vietnamesiske opskrifter på nettet fra både ind- og udland. Her har jeg lavet en liste med nogle dygtige og seje kvinder, som har helt styr på det med vietnamesisk mad og opskrifter:

Restauranter

Hvis du derimod hellere vil læne dig tilbage og nyde den vietnamesiske mad uden at skulle løfte en finger, findes der rigtig gode restauranter i både København og Aarhus. Selv sværger jeg til LêLê Street Kitchen og Bonjour Vietnam i København og Kowloon i Aarhus. Jeg har her samlet en liste over nogle af de restauranter, som jeg enten selv har besøgt eller fået anbefalet af andre:

København

  • LêLê Restaurant og LêLê Street Kitchen
  • Bonjour Vietnam
  • District Tonkin
  • Pho Saigon
  • Pho Hanoi
  • Nha Trang
  • Saigon Quan
  • Banh Mi
  • Restaurant Saigon

Aarhus

  • Kowloon
  • Pho C&P
  • Taste Mi

Jeg håber, I kunne lide min lille guide til det vietnamesiske køkken og, ikke mindst, har fået lyst til at lave og spise en masse vietnamesisk mad 😉

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tonkotsu ramen med chashu (opdateret)