Anmeldelse af Aamanns Etablissement (Dining Week 2017)

Dining Week er for mig et af årets højdepunkter. Der er en masse penge at spare, og det er en super god mulighed for at prøve nye restauranter i byen – især nogle af de restauranter, som SU-budgettet normalt ikke tillader 😉

Jeg skal ud 3 gange i denne uge. I mandags besøgte jeg Aamanns Etablissement, torsdag skal jeg på Tribeca NV og lørdag står den på Søren K i Den Sorte Diamant – og jeg glæder mig som et lille barn til lækker mad og hyggelige stunder!

Da vi ankom, blev jeg overrasket over restaurantens størrelse. Den er virkelig lille, og der er under 20 borde i alt. Normalt er jeg stor fan af små restauranter, da jeg synes, det giver en rigtig hyggelig og intim stemning, men på Aamanns er lyset simpelthen bare for skarpt, og restauranten er for åbent indrettet. Det hjalp så ikke yderligere, at vi fik anvist et bord lige midt i restauranten, hvor vi lidt følte, at de andre borde kunne holde øje med hver eneste bevægelse, vi foretog os – øv!

Til forret fik vi røget fiskesuppe, hvilket var rigtig lækkert. Suppen havde en kraftig og krydret smag og blev fint komplimenteret af de syltede løg. For mig var valget af bakskuld lidt underligt til suppen. De små stykker af fisk var lidt som bløde croutoner, der har suget en masse væske. Jeg ville klart have foretrukket et stykke torsk til eller bare en større mængde suppe, for det er altså den mindste suppe, jeg nogensinde har fået serveret.

Forret bestående af røget fiskesuppe med syltede og sprøde løg, bakskuld og kål

Til hovedret fik vi glaseret oksetykkam med selleripuré og bagt selleri med en topping af ristede hasselnødder og tyttebær samt brunet smør. Kødet var mørt, men til den tørre side, hvilket kun blev understreget af manglen på sauce. Selleripuréen og den bagte selleri smagte skønt, men der var enten for lidt tilbehør eller for meget kød – måske lidt af begge. Toppingen af ristede hasselnødder og tyttebær smagte fint, men alt i alt var retten en lidt flad oplevelse.

Hovedret bestående af glaseret oksetykkam fra Grambogård med puré og bagt selleri, tyttebær, ristede hasselnødder og brunet smør

Til dessert fik vi serveret mandelkage med syltet abrikos og kardemommeis, og jeg glemte simpelthen at tage et billede, før jeg fik sat tænderne i kagen (undskyld 😉 ). Desserten var ikke lige min kop te. Kagen var fin, men meget anonym, kardemommeisen var for krydret, og abrikoserne var simpelthen så hvinende søde, at de ikke var rare at spise. Min kæreste var derimod rigtig begejstret for desserten, men han er også lidt af en sukkergris, hvilket jeg bestemt ikke er.

Servicen er nærmest ikke-eksisterende i forbindelse med Dining Week, da der er en fast, forudbestilt menu. Vores tjener var super hurtig til at tage vores drikkevarebestilling og endnu hurtigere til at fjerne vores tallerkener, da vi først havde spist. Faktisk nåede vi dårligt at lægge bestikket, før hun var der. For mig er det ret anmassende. Hun var utroligt uengageret, og da jeg stillede hende et spørgsmål, følte jeg mig næsten til besvær. Vi oplevede lidt ventetid på maden, og noget forvirring om rækkefølgen, de forskellige bord havde bestilt i, men ikke noget, der reelt gjorde noget.

Alt i alt var jeg lidt skuffet over vores besøg. Restauranten er alt andet end hyggelig, og vi forlod restauranten under 1,5 time, efter vi ankom, da vi ikke havde lyst til at sidde der længere end højest nødvendigt. Maden havde en række fodfejl, og selvom retterne bestemt ikke var dårlige, så var de bare heller ikke noget specielt. Meget middelmådigt. Servicen trækker for mig rigtig meget ned, og den samlede oplevelse gør, at jeg nok ikke ville besøge Aamanns Etablissement igen.