Pankopanerede squashfritter med parmesan

Grillet spidskål med bacon og sennepsvinaigrette

Grøntsager kan sagtens være syndige! Lidt i stil med gårsdagens pankopanerede squashfritter har jeg skruet op for snaskefaktoren med bacon og parmesan – det er jo søndag 😉

Spidskålens sødme og lette bitterhed står i fin kontrast til den salte parmesan og syrlige dressing, og baconen tilføjer umami og tekstur til retten. Retten kan serveres som tilbehør til aftensmaden, men fungerer altså også rigtig fint i sig selv f.eks. som en let frokost.

Da vinter og vejr ikke ligefrem kalder på sene grillaftener, har jeg snydt lidt og stegt spidskålen på panden i baconfedtet. Det fungerer helt fint!

kaal3

Opskriften svarer til 2 personer

Ingredienser:

  • ½ spidskål
  • 100 g bacon i tern
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 tsk dijonsennep
  • 1 tsk æbleeddike
  • 1 tsk sukker
  • salt og peber
  • 20 g parmesan

Fremgangsmåde:

  1. Skær spidskålen i 2 kvarte
  2. Steg baconen sprød på en pande
  3. Grill eller steg spidskålen i baconfedtet til det tager farve på alle sider
  4. Bland vinaigretten af olivenolie, dijonsennep, æbleeddike, sukker, salt og peber
  5. Riv parmesanen groft
  6. Server spidskålen med sennepsvinaigrette, parmesan og bacon
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pankopanerede squashfritter med parmesan