Guide: 5 hurtige kogebøger

Anmeldelse: Nose2tail Madbodega

I weekenden var vi ude at spise på Nose2tail Madbodega, som ligger i Kødbyen på Vesterbro. Det var første gang vi besøgte restauranten, men jeg har længe gerne ville spise der, da jeg synes, det er et fantastisk og virkelig interessant koncept. Nose2tail køber kun bæredygtigt kød fra fritgående dyr og, som navnet antyder, bruger de hele dyret – lige fra tryne til hale.

Derfor ændrer menukortet sig også alt efter hvilket kød, der bliver leveret, og hvilke grøntsager der er i sæson. Hver dag kan man vælge mellem dagens dyr, dagens fisk og dagens indmad og en enkelt fast hovedret bestående af rørt tatar. I forhold til forret og dessert er menukortet dog mere traditionelt bygget op.

Restauranten er rigtig hyggeligt indrettet med en masse levende lys og gamle stuemøbler som er en god pendant til de klinkebeklædte slagterlokaler. Restauranten er rigtig stor, og selvom der næsten er fyldt op, oplever vi stort set ingen ventetiden. Vores tjener var som nyansat hurtigt undskyldt et par små svipsere – mit gamle tjenerhjerte kender alt til, hvordan det er at være ny!

nose2tail1

Forret bestående af rørt tatar med puffede svær, æggeblomme og urter samt pil-selv rejer med aioli og brød

nose2tail2

Hovedret bestående af kulmule, fennikel og ristede kartofler samt oksekæbe med kartoffelmos og gulerødder

Til dessert fik vi creme brulée og gateau marcel, men der skete simpelthen det, at vi kom til at spise dem, inden jeg fik taget et billede 😉

Alt i alt var vores oplevelse på Nose2tail Madbodega faktisk bare rigtig god! Det var lækker mad lavet på lækre råvarer og, vigtigst af alt, rigtig godt smagt til! Kødet var perfekt tilberedt, og retterne var godt sammensat af klassiske smage, som man ved passer sammen. På trods af et par fejlagtige forsøg på at være moderne, serverede Nose2tail Madbodega god, gedigen, klassisk og velsmagende mad. Efter vores 3-retters menu kunne vi næsten trille hjem, og med en pris på 400 kr. per person for mad og drikkevarer er Nose2tail Madbodega bestemt et sted jeg vil besøge igen!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide: 5 hurtige kogebøger